Nogle artikler får ens tanker i gang – nogle gange i en sådan grad, at man selv drages mod tasterne. Sådan en stødte jeg på forleden (link),
og det er der kommet følgende refleksioner ud af.
Torben Janholt er en af de få tilbage. En af de ledere, som formår at agere med alle medarbejdere, høj som lav, og som formår at skabe en familiekultur, som selv den mest moderne ledelses- og filosofforfatter vil måbe af misundelse over.
I godt syv år havde jeg fornøjelsen af at være restaurantchef hos J. Lauritzen. Størstedel af tiden med Torben som direktør i det smukke domicil på Sankt Annæ plads.
Syv år, som uden tvivl har været nogle af de mest eksistentielle år af ikke bare min karriere, men mit liv.
Syv år fyldt med gode minder, relationer og
historier.
Historier som at Torben altid startede sin morgenrunde I køkkenet – nysgerrig på dagens menu – og fræk som en slagterhund altid hapsede en ny stegt frikadelle, eller hvad der nu var ved at blive kreeret.
Historier som da Torbens sekretær en dag ringede til mig for at fortælle, at; ”direktøren har anmodet om et møde på hans kontor… med dig”. Drøn nervøs for at jeg havde serveret risottoen for tør, og Torben af den simple årsag ville sende mig over til Hos Fischer (italiensk restaurant på Østerbro) ”i lære”, tog jeg alle trapperne op og afventede pænt, mens Torbens sekretær bankede på direktørens kontor. ”Kenneth er kommet, skal jeg sende ham ind?”. Ind kom jeg, døren blev lukket, og du var i dit, som så ofte, høje entusiastiske humør. For det havde ikke noget med risottoen af gøre. Du havde fået nys om, at jeg skulle på ferie til Toscana med min kæreste. Derfor havde du printet kørevejledninger ud til nogle af de bedste Osteria’er samt vinbønder, sidstnævnte som producerede nogle af dine ynglings ”grøftekants vine”. 40 minutter senere gik jeg – som halv italiener – retur til køkkenet.
Men også historien om en ung mand (undertegnede), som blev så betaget af en shippingbranche med alt fra dens hvide skjorter og sociale aktiviteter – til det kommercielle og benhårde arbejdsliv. Og på baggrund af dette, i alt fortrolighed, endte med at gå i dialog med den daværende HR direktør om en mulighed for at starte som shipping-elev.
Jeg blev aldrig shipping-elev, men jeg fik taget springet, kom ud og fik taget mig en længere videregående uddannelse indenfor ledelse, projektstyring og innovation. Hvilket har gjort, at jeg d.d. er i mit drømmejob og samtidigt arbejder for, hvad der for mig er, Danmarks bedste virksomhed. Et sted, hvor der er fokus på menneskelige egenskaber, kvalitet, rettidig omhu og ikke mindst med en ledelse, som formår at skabe en familiekultur. Præcis som du altid har gjort og uden tvivl stadigvæk udøver. For når alt kom til alt, så var det ikke shippingbranchen, der havde draget mig. Det var det kommercielle liv og ikke mindst den kultur, du skabte som direktør – og frem for alt som menneske.
Tak for inspirationen og for at vise vej.
Ci vediamo
Kenneth
Curio-Us for mere: Klik hér:
#curio_us #aboutfood #frontrunner #trendtalker #trendwriter
Morten, det har været en stor fornøjelse. Håber vi ses en dag til en meningsgivende talk – jeg tager Monkey47 med, såfremt du sikrer tonic!